201707191001314052_sbig.jpg

JOURNAL

Med billeder og tekster fra Frejas hverdagsliv, kan du følge med helt tæt på. Oplev alt fra mad og kaffebesøg til modeugens spænding her i hendes journal.

Freja Wewer: "9 ting og situationer der hænger mig langt ud af halsen"

Photo: Josephine Svane 

Photo: Josephine Svane 

- Folk der skal lege Politimænd i det offentlige rum... Stop jer selv, I er over det hele. Jeg er begyndt at cykle ret meget, og nu støder jeg på den slags folk hele tiden. Folk råber og skriger af hinanden, som var vi på en slagmark.

- Folk, der vælger at stå stille på rulletrapper - i venstre side - Man skulle tro vi stammede fra hver vores planet. Fairsquare hvis du har et dårligt ben eller hofte, men resten?!?! I stresser mig! 

- Lakrids. Jeg kan ikke fordrage lakrids, men det har været et problem der har været rimelig let at leve med, indtil det lige pludselig blev en trend at putte lakrids i alt?!. Man kan pludselig ikke få en flødebolle, kage, is, eller et stykke chokolade uden at det er proppet med lakrids. Jeg fik sågar engang en laks på en restaurant (menuen var forudbestilt), som var rullet i lakridspulver. Havde lidt håbet at det var en trend, som hurtigt ville passere, men det har altså stået på alt for længe nu. I don't get it. 

- Folk der har et sygeligt behov for at "italesætte" hvor modne de selv synes de er. "Jeg er meget moden af min alder", "Jeg har mange venner der er ældre end mig selv". FLOT, TILLYKKE! 

- Folk der lige pludselig er multitalenter i deres bio på Instagram. Hold nu ferie, hvor er der mange nyudsprungne Creative Directors og Personlige Stylister derude, sjovt jeg aldrig har set noget af jeres arbejde. 

- Folk der har drukket af en eller anden hellig gral, fået en åbenbaring eller fundet meningen med livet, efter de er stoppet med at spise eller drikke en eller anden bestemt fødevare. Sidste eksempel var hos LauLauBauBau hvor en ikke-mælkedrikkende person, var mega ubehøvlet overfor Laura. Vi lever i et frit land. Det er SÅ fint, hvis din krop har fået det bedre af at du er stoppet med at drikke mælk, please bare stop din uopfordrede prædiken på VORES platforme omkring det. 

- Kirkeklokker.... De ringer HELE tiden og larmer ekstremt meget. Jeg har HELDIGVIS lært at "sove over dem" når de ringer kl 08, men det tog altså lidt tid. De er virkelig voldsomme søndag morgen, I forstår ikke hvor mange morgener jeg har bandet og svovlet over dem. Kunne man ikke finde en løsning hvor de ringede knap så højt, knap så længe ad gangen eller knap så ofte!!! 

- Når man står i en situation hvor man skal tisse rigtig meget, men ikke kan komme til det, og det eneste man kan tænke på er hvor let livet egentlig er når man ikke er ved at tisse i bukserne. 

- Når jeg igen ikke kan finde min telefon hjemme i lejligheden (Vi snakker kun 95kvm) og jeg bliver nødt til at skrive rundt til mine venner på Facebook, så de kan ringe til mig, og jeg forhåbentlig kan høre den. Kom ind i kampen Frej. 

Bitre luft-kys herfra. 

Freja.

Freja Wewer